Om koret

VIVO-koret er et af de ældste kor i Århus. Det blev stiftet i 1911 af Carl Christensen, der var dets dirigent helt op til 1955.

Koret består i dag af 16 sangere, og vi kan altid bruge nye, dygtige sangere. Vi synger flerstemmigt på dansk, engelsk og svensk, enkelte gange på andre sprog. Nodekendskab er ikke en forudsætning, men du skal synge rent, og holde din stemme.

Korets stil er let og munter. Vi synger viser, lettere klassiske arrangementer, danske sange, evergreens, folkesange, jazz og populære iørefaldende melodier. Vi afholder normalt koncerter om foråret og til jul, hvor vi præsenterer de indstuderede numre.

Vi lægger stor vægt på det sociale, så en kor øveaften gerne skulle være nogle timer, hvor man synger sig glad i fællesskab med andre. Hver øveaften indledes med en opvarmning af krop og stemme og i pausen kaffebord..

Koret mødes hver tirsdag fra start af september til midt maj
kl. 19.00 – 21.00 på Aaby Bibliotek, Ludvig Feilbergs Vej 7, 8230 Aarhus.
Man er altid velkommen til at besøge os en koraften.
 
 
Vivo-Koret er en forening, der er tilknyttet aftenskolen MOF (Musisk Oplysnings Forbund)
 
Vivo-Koret er også tilknyttet foreningen KOR72, der afholder en række spændende arrangementer rundt om i landet. Sangere fra Vivo-Koret kan frit tilmelde sig disse arrangementer. Se Hjemmesiden for KOR72
 
Koret er registreret som en forening i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med CVR-nr. 32960774
 
 
 
 
 
første logo  Korets første logo
 
2014 Øvedag
Øvedag i 2014