I sommeren 1911 var der nogle mennesker, der fik en rigtig god ide. Ideen blev realiseret, og den 22. august samme år blev Unge Socialdemokraters Sangkor stiftet. 7 år senere blev koret gjort upolitisk og kom således i 1918 til at hedde Sangkoret VIVO. Efter nogle år blev lyren VIVO's logo - et logo, som stadig bruges.
Sangkoret Vivo ca. 1920
Vivo-Koret har et stort arkiv, og samtlige referater fra 1912 er gemt. Der er ligeledes gemt en række programmer gennem tiden, billeder og udklip fra aviser. I forbindelse med korets 100 års jubilæum blev der lavet en bog, der fortæller om korets udvikling op til 2011. Se forsiden.Det ældste program i korets arkiv er fra nytårskoncerten i 1916. Se programmetFørste gang at lyren findes på et program fra arkivet er i 1920. Se programmetVIVO var frem til 2.verdenskrig en meget stor del af det aarhusianske musik- og kulturliv. Der blev afholdt offentlige forårs- og efterårskoncerter, koret virkede som operakor i mange år. Troubaduren, Bajadser og Faust var operaer, hvor VIVO deltog. Koret var så stort, at man i forbindelse med Faust kunne stille med alle herrerne til soldaterkoret. Antallet af sangere i VIVO har varieret meget fra under 20 til flere end 75. Koret har været ved at blive opløst et par gange. Sangkoret VIVO blev grundlagt på et meget solidt fundament af Carl Christensen. Et fundament der siden er bygget videre på af skiftende dygtige dirigenter.At VIVO gennem mere end 40 år havde samme dirigent og formand var med til at vedligeholde og udvikle koret.Korets dirigent gennem 42 år (1913–1955) musikdirektør Carl Christensen sagde i et interview i1938 i anledning af sit 25 års jubilæum. ”VIVO er Oasen i den musikalske Ørken, hvor jeg vandrer. Der får jeg mine musikalske længsler tilfredsstillet” Sådan har mange siden følt det. Det var Carl Christensen der gav koret navnet VIVO, som betyder livfuld i musiksproget.Carl Christensen har haft usædvanlig stor betydning både for koret og for musiklivet i Aarhus. Han skrev adskillige melodier. Det var før kopimaskinen var opfundet, og han skrev hver en node i hånden. I 1919 skrev han musikken til ”Sangen til Aarhus”, med tekst af Louis C. Andersen, den blev utrolig populær og udkom på et lokalt musikforlag i ikke mindre end 3 oplag. Se sangenI årets sommerrevy i Vennelyst blev den sunget af den smukke charmerende skuespiller Erik Winther, og der stod i aviserne, at han sang den sådan, at det fik hundreder af små aarhus-damer til at ligge og drømme i de lyse sommernætter.
Carl Christensen har i 1917 skrevet et Sangerhurra, som koret stadig bruger ved festlige lejligheder. Se noderne.
I gamle scrapbøger er der billeder af sangerne, når de pinsemorgen tog i skoven i hestevogn, svingende med sangerhuer og bøgegrene
Der er beskrivelser af, hvordan man sneg sig til sang under anden verdenskrig trods mørklægning, hvordan alsang var med til at holde modet oppe.
I midten af 1960’erne skiftede koret navn til det nuværende Vivo-Koret. Lyren blev bibeholdt, men er blevet moderniseret.
Koret har haft en række fremragende dirigenter, der har formået, at korets niveau altid har været højt. Mange af dirigenterne har skrevet arrangementer til koret.
En af disse er cand.phil. Johannes Buch Jørgensen, der i 13 år var dirigent 1993 - 2006. Johannes har skrevet mange flotte arrangementer til koret. Til korets 90 års jubilæum i 2001 havde han lavet et arrangement med Kaj Norman Andersen sange. Det var og er meget populært både blandt sangere og publikum. Det samme er et potpourri over børnesange af H.C. Andersen, der blev skrevet for at fejre H.C. Andersens 100 års fødselsdag i 2005. Til Vivo-Korets 100 års fødselsdag i 2011 fik koret to værker, hvor Johannes havde skrevet musik og arrangement:
Tidens Tråd - Suite for blandet kor og klaver med tekster af Thøger Larsen.
Sange fra Vadehavet - Syv sange med tekst af Jens Rosendal, arrangeret som korsuite for SATB (og klaver) 2011
Vivo-Koret har haft et venskabskor i Tyskland og i 1988 givet koncerter i Oslo, hvor det sang både i Domkirken og på Rådhuset.
Vivo-Koret til 70 års jubilæet i Muusikhuset i Århus 1986
Koret var radiokor i 30’erne og 40’erne, hvor man ønskede at udbrede den danske sangskat. Øvrige koncerter har været i Danmark, mest i og omkring Aarhus. Koret har i 1964 udgivet en grammofonplade med danske sange.
Koret fotograferet i 1964 i Møllevangskirken til pladeomslag.Det er morsomt at se, hvordan koret har set ud gennem tiden. Se billeder af koret gennem tiden.I Vivo-Koret har sangglæde og seriøst arbejde med indstudering af nye sange altid gået hånd i hånd med glæde, sjov og socialt samvær.Vi har i Danmark en sangskat, som ikke findes magen til i resten af verden, den er uopslidelig, uanset, hvor meget vi bruger den. Man kan vitterlig for en stund glemme al verdens fortræd, når man er sammen med sangere.
Det nyeste officielle billede af koret er fra 2011
